| |
|
|
|
|
Faktaark
18. maj 2011
BoligJobplan – fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet
Der indføres en BoligJobordning, hvor der gives fradrag i
skatten for lønudgifter
til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ordningen indføres som et
forsøg fra den 1.juni 2011 til og med 2013.
Forsøgsordningen skal gøre det billigere for danskerne at få
udført serviceydelser i
hjemmet – både ude og inde. Det gælder tidskrævende
dagligdagsopgaver som fx
rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.
Samtidig tilgodeser
forsøgsordningen behovet for bedre boliger og mere
energieffektive boliger, idet
der også gives fradrag for lønudgifter til reparationer og
udvendig vedligehold,
som fx udskiftning af vinduer, tag, isoleringsarbejde mv.
BoligJobordningen vil få færre til at vælge sort arbejde og
gør-det-selv løsninger,
når de skal have udført opgaver i hjemmet. Og det vil lette
mange familiers travle hverdag. Endelig kan det skabe plads på arbejdsmarkedet til
grupper, der har
svært ved at få jobs.
Boks 1
Fakta om BoligJobordningen
-
Forsøgsordning med
skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet
-
Skattefradraget udformes
som et ligningsmæssigt fradrag
-
Svarer til et tilskud på
ca. 1/3 af lønudgiften i en gennemsnitskommune
-
Skattefradraget gælder
hjælp og istandsættelse både inde og ude
-
Fradraget for lønudgifter
til serviceydelser i hjemmet gives til personer fyldt 18 år og kan maksimalt
udgøre 15.000 kr. årligt pr. person
-
Ordningen løber som forsøg
fra den 1. juni 2011 til og med 2013
-
Ordningen får en enkel
administrativ løsning, som ikke er mere besværlig end internethandel
Fradraget i forsøgsordningen udformes som et ligningsmæssigt
fradrag. Det svarer til, at der ydes et tilskud på godt 1/3 af lønudgiften i en
gennemsnitskommune.
Der indføres et loft over det samlede mulige tilskud svarende
til, at en husstand bestående af et ægtepar eller af to ugifte voksne maksimalt kan
få fradrag for lønudgifter til serviceydelser i hjemmet på 30.000 kr. årligt. Det svarer
til knap 2½ time om ugen. Fradraget gælder for personer både i ejerboliger
og i lejeboliger.
Samlet set vil BoligJobordningen skabe vækst og beskæftigelse og
være en effektiv måde at konvertere sort arbejde til hvidt og kan dermed gøre op
med et område, hvor omfanget af sort arbejde er betydeligt, og hvor SKAT har
vanskeligt ved at gennemføre effektive kontroller.
Det sikres, at ingen nuværende brugere af hjemmeserviceordningen
oplever en forringelse.
Kilde: Pressemeddelelse fra Finansministeriets
|
Bilag 1. Serviceydelser omfattet af forsøgsordningen
Hjemmeservice/husholdningsarbejde i hjemmet
Almindelig rengøring
- Vask og aftørring af flader
i boligen
- Rengøring af toilet og bad
- Støvsugning, gulvvask og
boning
- O
pvask – i forbindelse med
anden rengøring
- Rensning eller vask af
tæpper, gardiner, persienner mv.
Vinduespudsning
Børnepasning i hjemmet
Babysitning
Hente og bringe børn til og
fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet
Almindeligt havearbejde mv.
- Græsslåning
- Hækklipning
- Lugning
- Beskæring af buske og træer
- Snerydning
Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger
Boligens ydre rammer
- Reparation, renovering,
isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb
- Reparation eller
udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas
- Reparation eller
udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.
- Reparation, maling og
isolering af ydervægge
- Forbedringer af boligens
tilgængelighed for handicappede
- Fornyelse eller etablering
af dræn
- Radonsikring
- Installation af solfangere
og solceller
Boligens indre rammer
- Reparation eller fornyelse
af køkken og bad
- Gulvarbejder
- Brandsikring, herunder
nettilsluttede røgalarmer
- Installation eller
forbedring af ventilation
- Installation eller
forbedring af afløbsinstallationer
- Reparation eller
udskiftning af vandinstallationer
- Reparation eller fornyelse
af elinstallationer
- Reparation eller
udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg, installering eller udskiftning af varmestyringsanlæg
- Udskiftning eller
reparation af fjernvarme units
- Installation af
varmepumper, herunder jordvarmepumper
- Maler- og tapetserarbejder
|
|