| |
|
|
|
|
Flot overfrakke til ældre boliger
Skalflex lancerer en komplet løsning til udvendig efterisolering og facaderenovering af ældre bygninger
Ældre huse med dårlig isolering kan nu forbedres til en moderne og attraktiv boligstandard på en ny og økonomisk fordelagtig måde.
Metoden er endda så enkel, at arbejdet kan udføres af de fleste murerfirmaer uden brug af special-montører.
Det er firmaet Skalflex A/S i Viborg, der lancerer en komplet løsning til udvendig efterisolering
og forskønnelse af facaderne på bygninger som eksempelvis sommerhuse, annekser, garager, tilbygninger og ældre huse med dårlig isolering.
Nyheden hedder Skalflex Isoleringssystem og går i korte træk ud på, at der bygges en udvendig isolering
og en ny pudset facade uden på de gamle ydermure. Herved mærker man intet til arbejdet inde i huset, og efterisoleringen
kommer heller ikke til at ”stjæle” af den sparsomme indendørs plads.
Slutresultatet bliver en ny bolig, hvor der ikke blot er så store besparelser på varmeregningen,
at investeringen vil tjene sig selv hjem i løbet af en ganske kort årrække. Boligen får også en langt højere salgsværdi
i kraft af den nye og flotte pudsede facade, og så er der tilmed store muligheder for at sætte sit eget arkitektoniske præg på bygningen,
fordi den nye facade kan pudses i en af de 34 færdige pudsfarver, som Skalflex tilbyder, og der kan laves et murstensmønster,
så facaden kommer til at ligne en vandskuret murstensvæg.
Arbejdet starter altid med et gratis og uforpligtende besøg af en konsulent fra Skalflex, der informerer om den bedste løsning
i den pågældende situation. Det efterfølgende praktiske arbejde går i grundtræk ud på, at der først monteres isolerende
facadeplader med lim og dybler uden på den gamle ydermur. Dernæst fastgøres hjørneprofiler med net ved alle hjørner og falser,
før Skaltherm Grundpuds og Skalflex Armeringsnet trykkes ind i pudsen. Herefter kan der eventuelt laves murstensmønster i den våde puds,
og efter et par dages optørring topbehandles med Skalcem S2000/CF2000.
|